Lige nu turnerer jeg rundt i Danmark og afholder iværksætterkurser målrettet turismevirksomheder, hvor jeg bl.a bruger udvalgte arbejdsark fra Visuel Forretningsplan. Kurserne afholdes igennem Erhvervshusenes projekt “Iværksætterdanmark” derfor kan du også komme med med på et gratis kursus hos mig. Jeg har allerede været omkring i Varde, Jammerbugt Kommune, Læsø, Faaborg, Odense, Århus og i marts måned 2023 afholder jeg workshopforløb af 4 dage i Sorø og på Langeland og Bornholm. Skal du også nå med, så find kurset Springbrættet til din turismevirksomhed her!
Så drømmer du om at starte en turismevirksomhed eller er du allerede i gang som iværksætter? Kunne du tænke dig sparring og inspiration, mens du arbejder med din egen virksomheds forretningsmodel? Vi skal arbejde med forretningsmodellen, salget og prissætning, bæredygtighed og strategisk udvikling af sæsonerne. Kurset er EU finansieret, så det er et helt gratis iværksætterkursus, hvor du medfinansierer ved at registrere din tid.
Et udpluk fra evalueringerne fra tidligere kursister:
”Der var mange gode indsigter i kurset fx omkring trends og forbrugeradfærd, som var helt up to date og vel nærmest umulige at finde andre steder. God sparring på workshops fra andre iværksættere i turismebranchen.””Det er så nemt at gå til! Man får det hele serveret på et sølvfad!”
”Det har været utrolig givende og inspirerende at få lov til at deltage i et fællesskab, hvor vi alle brænder for TURISME området – på hver vores måder!”
”Virkelig godt forløb, med rigtig meget brugbart indhold.”
Hvem kan være med? Alle virksomheder som har turister som kundegrundlag kan have glæde af dette kursus. Det kunne fx være cafe/restaurant, outdoorturisme, bed & breakfast, camping, kursuscenter/retreat, kunsthåndværk, hotel, oplevelser, gårdbutik og forlystelser.
Forløbet er for alle iværksættere som ønsker at arbejde med turisme, hvad enten det stadigvæk er på idé-stadiet, eller hvis virksomheden er stiftet efter d. 30/8/2016. CVR-nummer er altså ikke et krav.
Tilmeld dig her og del gerne videre, hvis du kender nogen som burde være med.
Kære Marina, 1000 tak for et supergodt forløb i Lindenskov Destillerys skønne lokaler. Man bliver altid både klogere og i godt humør, når du underviser 😍