Se din konkurrent som en professionel træner!

Kender du det, at når man træner sammen med nogen, så er man mere tilbøjelig til liige at give den en ekstra over nakken, man presser sig selv lidt mere… måske går der konkurrence i det eller måske vil du bare gerne fremstå lidt skarpere, end du gør når du ligger hjemme på sofaen og har taget hyggebuksen på!

Når du starter din egen virksomhed op, så er noget af det klogeste du kan gøre at lære af dem, der sælger det samme (møder samme behov) som dig …tjek dem lidt ud og se dem lidt over skulderen!

Så derfor er det et rigtig godt perspektiv at se på dine konkurrenter, som dine nye prof. trænere. De vil hjælpe dig til skærpe din indsats, de vil inspirere dig til at hæve barren lidt højere. Du kan også lure på, hvad du ikke synes de er så gode til og vende det til din fordel, ved at sætte ind med ekstra gas netop der!

…og nej, du er ikke så unik, at du ikke har nogen konkurrenter!

Hvis du ikke kan finde nogen, der sælger præcis det samme, så er det jo bare supergodt, så har du jo en fordel, noget unikness! Men det er ikke det samme som, at du ikke har nogen konkurrenter.

Her skal du lige spole tilbage et øjeblik og tænke i det behov du dækker hos din kunde!

Hvis du skulle være så heldig, at du ikke har nogle direkte konkurrenter som sælger det samme, så konkurrerer du i stedet med nogle, som løser kundens behov på en anden måde.

Er du i et hajfyldt farvand af konkurrenter, så tænk på det som dit træningscenter, som holder dig skarp!

Tænk fx på, at hvis du gerne vil sælge en helt ny form for el-løbehjul, så konkurrerer du med alt der også kunne dække kundens transportbehov! Lige fra rulleskøjter, cykel, tog, bus osv. …og dem kan du også lære af, de vil endda få dig til at tænke længere ud af boksen!

Så flex nu hjernen lidt og gå med disse spørgsmål i lommen:

Hvem kan du umiddelbart komme i tanke om er dine direkte konkurrenter?

Er der andre som løser kundes behov på en helt anden måde?

…og tag så et lille skridt mere!

Find to konkurrenter, søg på nettet, gå i butikker eller hvor de befinder sig fysisk

  • Led efter deres reklamer og priser
  • Læs, hvad de skriver på deres hjemmeside
  • Tjek om de har Facebook side, Instagram profil, Blog osv.
  • Læs, hvad der skrives om dem på de sociale medier, på Trust pilot osc.

Tænk så over …og skriv det ned!

Hvad er de gode til? – er der noget du kan lære af dem?

Hvad er de ikke så gode til? – er der noget du kan gøre bedre? Hvad er deres priser? – hvor vil du gerne lægge din pris

Får du lyst til at kigge nærmere på dine konkurrenter og lave en konkurrentanalyse, så kan du finde en trin-for-trin vejledning på det i Visuel Forretningsplan, som du kan købe den her Hjem. Det er også den perfekte julegave til en kommende iværksætter!

Se din konkurrent som en professionel træner!
Tagget på:             

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *